søndag den 29. september 2019

Danienkalk med flint på Odby Klint 06. maj 2016


Jeg har læst, at Traps bind med beskrivelser af Struer, Lemvig og Holstebro kommune nu udgives.
Kristeligt Dagblad bragte fredag et billede fra værket med Odby Klint på Thyholm, der er udnævnt til et Nationalt Geologisk Interessepunkt (NGI73).

Det er et faktisk et ubeskriveligt spændende sted med geologi i øjenhøjde helt bogstaveligt, hvor man kan se havbunds- og istidsaflejringer i den skønneste natur ved Nissum Bredning. 

Her en detalje fra klinten med kalklag i en let vinkel på grund af trykket fra en salthorst i undergrunden, der er på vej ganske langsomt opad. Billedet er fra en forårsudflugt tilbage i 2016.

Kom af sted :-)

søndag den 1. september 2019

Aftensol over tyske løbegrave ved Sanden Bjerregaard 24, jul. 2019


På Galleri Lien, Slettestrand så vi Prins Henriks imponerende bronceskulpturer, bl.a. næsehorn og giraf. Det var ret fantastisk i sig selv, ligesom udsigten over Jammerbugten, den her sommeraften. Prinsen var en rigtig kunstner, og han har skrevet et digt om det her sted i 2014 (men hverken Vorupør eller Løgstør ligger ved Jammerbugten, men det er nok kunstnerisk frihed frem for geografisk skørlevned, tænker jeg):

"Jammerbugten"

Kantet af skrænter og hyllet i skyer

breder de øde strande sig;

de rummer en afsides plet med en blomst:

Her ligger Vorupør i al sin ynde.

Når sjælen trænger til et svalende bad,

skal vi vaske alle bekymringer bort

og fortsætte rejsen

mod den sikre ankerplads

i havnen i Harboøre.

På hedestrækninger med strejf af grønt

er der plads til ublufærdige kroppe,

som boltrer sig i den frie natur.

Man er i fare for vovede eventyr,

dydige eller usømmelige,

i klitterne nær Løgstør.

Men både I som spadserer lykkeligt

sammen, og I som går alene,

vil straks, i morgen, hver eneste dag,

finde et fornøjeligt hjem

og et muntert humør

i den fredelige Jammerbugt.

Hey, Hey, My, My - Oddesund Nord 29. jun. 2019


Jeg sad og kiggede billeder fra sommerens løb. Der var en del af den her rustne dør fra en bunker i Oddesund Nord. Forfaldet fascinerer og er flot på sin egen måde. Det fik mig til at mindes "Rust Never Sleeps", og det er jo også rigtig her godt 40 år efter Neil Youngs legendariske album med Crazy Horse. Et genhør senere synes jeg, billedet lyder sådan her:

Out of the blue and into the black
You pay for this and they give you that
Once you're gone you can't come back
When you're out of the blue and into the black

The king is gone but he's not forgotten
Is this the tale of Johnny Rotten?
It's better to burn out than to fade away
The king is gone but he's not forgotten

Hey, hey, my, my
Rock and roll can never die
There's more to the picture than meets the eye
Hey, hey, my, my

Noter:
1. The King: Elvis døde året forinden efter en ballistisk karriere.
2. Johnny Rotten var forsanger i Sex Pistols, der lige var opløst straks efter første album (og Sid Vicious var i øvrigt lige død af en OD kort før Youngs album blev udgivet).
3. Sangen er tolket på mange måder, men jeg tror nu ikke, den var en anbefaling af selvmord; selvom Cobain citerede den i sit afskedsbrev, medmindre det ikke var et afskedsbrev, men en 'note to self' før et tilfældigt uheld.
4. Sangen handler vist om at give maks gas, og så stoppe på toppen; men nu er Young hverken ung eller har stoppet - efter mere end 40 års karriereforløb, der dog ikke har været ballistisk, men mere satellit-agtig.