søndag den 15. januar 2023

13. Januar 2023 Lokal mangrove ved Kilhavnen


 Januars nedbør har gjort vandstanden i Kilen lidt højere. Træarterne i vandkanten tåler det.

søndag den 1. januar 2023

Overkilen den 08 september 2022



Første dag i 2023 med et fotografi, der er nogle måneder - men passer det ikke lidt til lejligheden?

 

tirsdag den 29. december 2020

Snupletræ i Resenborg 19. december 2020


Det er nok den lave vintersol på den store bøgs rødder, der gør det tydeligt, hvordan giganten kæmper for sit fodfæste.


fredag den 25. december 2020

Kilen 25. december 2020





Giv mig en Bajer!
Jeg vil berømme det ravgule Øl fra Fad.
Det er isafkølet, og det fraader af Kulsyre,
Død og Djævel, hvor mine Tænder længes efter det!
Mit Svælg drikker, allerede naar jeg ser det paa Afstand!
Jeg vil begrave mig i en Slurk . . .
Jeg var tørstig . . . i Aftes, hvordan var det?

Nu har jeg det godt.

Fra "Ved frokosten" af Johannes V. Jensen 1906

tirsdag den 1. september 2020

Oddesund 09. juli 2020


Bropillerne er støbt på land tilbage i slut-30'erne. Betonramperne, som de blev søsat fra, er med tiden blevet rigtig ramponerede, men de er der endnu. Heldigvis er bropillerne i bedre stand, end rampen, der fødte dem.

søndag den 30. august 2020

Gilleleje 06. august 2020


Det var så min første solnedgang over Kattegat, men Kattegat kan altså også noget!

 

lørdag den 29. august 2020

"Sejren" 1925 af Rudolf Tegner - 18. august 2020



Der var en dramatisk himmel over Tegners statuepark ved Dronningmølle, da vi var forbi en varm augustformiddag. Den dobbelttydige "Sejren" fik en særlig kraftig symbolik mellem liv og død, skygge og lys.
 

lørdag den 18. april 2020

14. april 2020 Solulve over bavnehøjene


Det her billede tog jeg i tirsdags ud af mit vindue på kontoret på Fælledvej i Struer.

Under den nyopstandne (som Messias i den nys overstående Påske) Sol ses de ret imponerende bavnehøje i profil mod himlen.

Oppe omkring Solen ses flere optiske fænomener - bisole først og fremmest. De kaldtes tidligere for solulve og spillede en rolle tilbage i historien, måske så langt tilbage som bronzealderen, hvor højene er fra. Solulve skulle være med til at jage Sol og Måne hen over himlen og drive årets gang.

Man ser også på billedet 2 ligesom parabelbunde; en meget flad en, der går gennem bisolene og Solen; og en spids, hvis bund ses øverst over Solen.

Endelig er der en kreds eller cirkel om Solen.

Jeg stod der et kvarter i bar benovelse over dette himmelfænomen, der var i symbiose med vor lokale fortid på bavnehøjene - billedet er taget omkring kl. 07.30 - solulve på jagt.

Når Fenrisulven fanger og sluger Solen har vi Ragnarok, jf. Snorris Edda fra ca. 1230-40: Her gengivet af Louis Moe 1929:


søndag den 29. september 2019

Danienkalk med flint på Odby Klint 06. maj 2016


Jeg har læst, at Traps bind med beskrivelser af Struer, Lemvig og Holstebro kommune nu udgives.
Kristeligt Dagblad bragte fredag et billede fra værket med Odby Klint på Thyholm, der er udnævnt til et Nationalt Geologisk Interessepunkt (NGI73).

Det er et faktisk et ubeskriveligt spændende sted med geologi i øjenhøjde helt bogstaveligt, hvor man kan se havbunds- og istidsaflejringer i den skønneste natur ved Nissum Bredning. 

Her en detalje fra klinten med kalklag i en let vinkel på grund af trykket fra en salthorst i undergrunden, der er på vej ganske langsomt opad. Billedet er fra en forårsudflugt tilbage i 2016.

Kom af sted :-)

søndag den 1. september 2019

Aftensol over tyske løbegrave ved Sanden Bjerregaard 24, jul. 2019


På Galleri Lien, Slettestrand så vi Prins Henriks imponerende bronceskulpturer, bl.a. næsehorn og giraf. Det var ret fantastisk i sig selv, ligesom udsigten over Jammerbugten, den her sommeraften. Prinsen var en rigtig kunstner, og han har skrevet et digt om det her sted i 2014 (men hverken Vorupør eller Løgstør ligger ved Jammerbugten, men det er nok kunstnerisk frihed frem for geografisk skørlevned, tænker jeg):

"Jammerbugten"

Kantet af skrænter og hyllet i skyer

breder de øde strande sig;

de rummer en afsides plet med en blomst:

Her ligger Vorupør i al sin ynde.

Når sjælen trænger til et svalende bad,

skal vi vaske alle bekymringer bort

og fortsætte rejsen

mod den sikre ankerplads

i havnen i Harboøre.

På hedestrækninger med strejf af grønt

er der plads til ublufærdige kroppe,

som boltrer sig i den frie natur.

Man er i fare for vovede eventyr,

dydige eller usømmelige,

i klitterne nær Løgstør.

Men både I som spadserer lykkeligt

sammen, og I som går alene,

vil straks, i morgen, hver eneste dag,

finde et fornøjeligt hjem

og et muntert humør

i den fredelige Jammerbugt.

Hey, Hey, My, My - Oddesund Nord 29. jun. 2019


Jeg sad og kiggede billeder fra sommerens løb. Der var en del af den her rustne dør fra en bunker i Oddesund Nord. Forfaldet fascinerer og er flot på sin egen måde. Det fik mig til at mindes "Rust Never Sleeps", og det er jo også rigtig her godt 40 år efter Neil Youngs legendariske album med Crazy Horse. Et genhør senere synes jeg, billedet lyder sådan her:

Out of the blue and into the black
You pay for this and they give you that
Once you're gone you can't come back
When you're out of the blue and into the black

The king is gone but he's not forgotten
Is this the tale of Johnny Rotten?
It's better to burn out than to fade away
The king is gone but he's not forgotten

Hey, hey, my, my
Rock and roll can never die
There's more to the picture than meets the eye
Hey, hey, my, my

Noter:
1. The King: Elvis døde året forinden efter en ballistisk karriere.
2. Johnny Rotten var forsanger i Sex Pistols, der lige var opløst straks efter første album (og Sid Vicious var i øvrigt lige død af en OD kort før Youngs album blev udgivet).
3. Sangen er tolket på mange måder, men jeg tror nu ikke, den var en anbefaling af selvmord; selvom Cobain citerede den i sit afskedsbrev, medmindre det ikke var et afskedsbrev, men en 'note to self' før et tilfældigt uheld.
4. Sangen handler vist om at give maks gas, og så stoppe på toppen; men nu er Young hverken ung eller har stoppet - efter mere end 40 års karriereforløb, der dog ikke har været ballistisk, men mere satellit-agtig.

tirsdag den 27. august 2019

Sensommerdouce ved Kilen 24. august 2019

Tunge skyer og tordenregn i ugens løb fik mig til at tænke Thøger Larsen:

Hundedags-hede
Hænger fra Høstens Himmel
Solen er nede,
kuplede Skyers Vrimmel
brummer i vrede

[Hundedagene slutter vist rent faktisk den 23. august og startede den 22. juli]

søndag den 25. august 2019