Viser opslag med etiketten Orange. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Orange. Vis alle opslag

fredag den 25. december 2020

Kilen 25. december 2020





Giv mig en Bajer!
Jeg vil berømme det ravgule Øl fra Fad.
Det er isafkølet, og det fraader af Kulsyre,
Død og Djævel, hvor mine Tænder længes efter det!
Mit Svælg drikker, allerede naar jeg ser det paa Afstand!
Jeg vil begrave mig i en Slurk . . .
Jeg var tørstig . . . i Aftes, hvordan var det?

Nu har jeg det godt.

Fra "Ved frokosten" af Johannes V. Jensen 1906

søndag den 1. september 2019

Hey, Hey, My, My - Oddesund Nord 29. jun. 2019


Jeg sad og kiggede billeder fra sommerens løb. Der var en del af den her rustne dør fra en bunker i Oddesund Nord. Forfaldet fascinerer og er flot på sin egen måde. Det fik mig til at mindes "Rust Never Sleeps", og det er jo også rigtig her godt 40 år efter Neil Youngs legendariske album med Crazy Horse. Et genhør senere synes jeg, billedet lyder sådan her:

Out of the blue and into the black
You pay for this and they give you that
Once you're gone you can't come back
When you're out of the blue and into the black

The king is gone but he's not forgotten
Is this the tale of Johnny Rotten?
It's better to burn out than to fade away
The king is gone but he's not forgotten

Hey, hey, my, my
Rock and roll can never die
There's more to the picture than meets the eye
Hey, hey, my, my

Noter:
1. The King: Elvis døde året forinden efter en ballistisk karriere.
2. Johnny Rotten var forsanger i Sex Pistols, der lige var opløst straks efter første album (og Sid Vicious var i øvrigt lige død af en OD kort før Youngs album blev udgivet).
3. Sangen er tolket på mange måder, men jeg tror nu ikke, den var en anbefaling af selvmord; selvom Cobain citerede den i sit afskedsbrev, medmindre det ikke var et afskedsbrev, men en 'note to self' før et tilfældigt uheld.
4. Sangen handler vist om at give maks gas, og så stoppe på toppen; men nu er Young hverken ung eller har stoppet - efter mere end 40 års karriereforløb, der dog ikke har været ballistisk, men mere satellit-agtig.

søndag den 26. juni 2016

Jeppes Led Strand 26.06.2016

Her til aften var vi alle farveskalaen farvenuancer igennem medens Solen gik ned over Nissum Bredning og skyer trak op sydfra med regnbyger. Her er et af de gyldne øjeblikke.


mandag den 28. september 2015

Blodmåne i aftagende 28.09.2015

Endnu et optisk fænomen med afbøjning af lys i jordens atmosfære (se neden for om efterårsjævndøgn, der ikke var helt jævnt på grund af dagslysets afbøjning i atmosfæren). Her med 'blodmånen' sendes de røde og orange stråler fra hele spektret af farver, der ellers har løbet parallelt som 'hvidt' lys helt 'oppe' fra Solen, ind på en ny kurs. Den optiske afbøjning i Jordens atmosfære får de mest 'frekvente' (hvis man kan sige det) farver - rød og orange - ind i et drej mod Månen, når den formørkes af Jordens skygge ift. Solen og er lige i midten af skyggen. Her på billedet kan man se, at det hvide lys er på vej tilbage så småt ('aftagende' ville vi sige, hvis det ikke var en blodmåne, der var tale om - for her er det omvendt; hvis I forstår, hvad jeg mener).


tirsdag den 22. september 2015

Hammershus Centertårn 17.07.2015

Måske kravlede Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt ud af det her vindue, da de flygtede fra Hammershus under deres 17 måneders fangenskab fra 1660 hos guvernør Fuchs? De nåede kun til Sandvig, før de blev fanget og sat tilbage i kassen. Fuchs blev senere myrdet af parrets søn i Brügge, og den stakkels Leonora, der da var i England, blev på anmodning udleveret og sat 22 år i Blåtårn. Corfitz blev dømt til døden in absentia og hans ejendom på Gråbrødre Torv jævnet og erstattet af en skamstøtte. Historien er fantastisk, og man forstår et sted, at parret, der vel var landsforrædere i forhold til den danske trone, stadig giver lidt at tænke over, når Bornholmerfærgen fra Ystad til Rønne har fået Leonoras navn. Bemærk skorstensgangen på bagvæggen.


mandag den 21. september 2015

Kallerup Strand den 19.04.2015

Fra den stenede, forblæste og bølgehærgede strand på Thyholm - Kallerup Strand, der er et besøg værd i al slags vejr, men kræver lokalkendskab og en del km på små grusveje - så denne solnedgang fantastisk ud. Jeg giver den 6 stjerner ud af 6. Men jeg stod der og så det. Jeg følte den milde forårsdags forsigtige varme svinde og nattens kølighed komme snigende bagfra. Jeg stod der med forårets duft af nyharvet muld sammen med strandens dufte og lyde. Mit billede er kun en svag kopi virkeligheden den aften, men en kopi der dog for mig giver oplevelsen nyt liv.

Her er Solen netop gået ned bag Thyborøn, hvis lave skyline anes i det fjerne - ovre på den anden side af Nissum Bredning. Dagen og natten mødes og forenes i ét eksplosivt nu, der giver en fornemmelse af evighed.


onsdag den 8. juli 2015

Aflejringer på aflejringer 28.12.2014

Små havdyrs kalk sank til bunds oven på kridttidens 2 km tykke lag og dannede Danskekalken. I disse aflejringer dannede en kemisk proces flint indlejret i hårde kalkkonkretioner. Her ved Odby Klint skyllet fri, og med aflejringer fra istidsmateriale som okker og jord, der er skyllet ned fra klinten.

lørdag den 2. maj 2015

Solnedgang på Kallerup Strand 19.04.2015

Solnedgangsbilleder er lidt trivielle - der er i hvert fald mange af dem. Jeg melder også et solnedgangsbillede på. Her går Solen ned i et luende bål for at bruge Skjoldborgs vending. Selv kan jeg lide vandfladens blå pastel i forhold til klintens sorte silhuet til højre. Fra den øde strand ved Kallerup, Thyholm sås i virkeligheden Thyborøns bag Nissum Bredning, men foran det punkt i horisonten, hvor Solen gik ned.


søndag den 26. april 2015

Uskarp aftenstemning 17.04.2015

Jeg skulle have haft mere fokus på at fokusere, men jeg havde fokus på den vanvittige farvekombi af orange og violet


søndag den 15. marts 2015

Aftensol ved sommerhuset 16.04.2014

Birk og bævreasp; det er vores skov. Klokken var 19.34.40 og aftenkøligheden var følbar -  solstrålerne uden kraft - men synet varmede alligevel igennem den lysåbne skov med dens allerførste touch af grønt.


mandag den 18. august 2014

Blodrod lige sat på snaps 01.08.2014

Forvandlingskugler for voksne. Tormentil-rod, der også kaldes blodrod, stammer fra en lille, undseelig, gul blomst med 4 små kronblade. Denne besynderlige rod, kan forundre nu med sin evne til at farve, og om 3 måneder forundre endnu en gang med sin smag til julefrokosterne. Jeg veg godt, billedet ikke er på nogenmåde kunstnerisk (så skulle jeg have taget min øl i baggrunden væk som det mindste), men farvepragten kan jeg ikke stå for.


søndag den 29. juni 2014

Pallisgaard-bakkedraget 28.06.2014

Henad midnat set mod nord øst fra hjørnet af min grund på Forssavej i Struer gennem min telelinse tværs over Kilen.


fredag den 28. juni 2013

Små orangerøde svampe på stub den 03.06.2011


På en myreædt granstub var der fyldt med små orange balloner. Jeg ved ikke, hvad svampen hedder

 
Posted by Picasa