Viser opslag med etiketten Træ. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Træ. Vis alle opslag

tirsdag den 29. december 2020

Snupletræ i Resenborg 19. december 2020


Det er nok den lave vintersol på den store bøgs rødder, der gør det tydeligt, hvordan giganten kæmper for sit fodfæste.


mandag den 20. juni 2016

Råddent granstød 29.05.2016

For en del tid siden - mener det var den 03.12.1999 - lagde en orkan en af de store graner ved sommerhuset ned. Jeg savede den af og stødet faldt tilbage i sit hul. Der har tidens tand og en stor mængde myrer og andre dyr gnavet kraftigt, og den gran, der var en gang er nu næsten nulstillet, men ligner ET lidt endnu.


onsdag den 23. december 2015

Storåen 04.12.2015

Billedet er ikke særlig godt taget, men det er fra en speciel morgen. Stormen "Helga" var gået i land og landet her i nordvest var gået under vand. Som det ses pumpes der bag juletræet fra de oversvømmede lokaler i bygningskomplekset med Musikteatret, Balletskolen og Buddy Holly syd for åen. Bemærk den smukke himmel og nymånen i konjunktion med Jupiter.


tirsdag den 5. maj 2015

Spaniens bredeste pinjetræ 09.02.2015

 I skydækket på vej til Teide på Tenerife fortalte busguiden, at denne pinje var Spaniens bredeste - 9 meter - det viste sig dog at være 9 meter i omkreds; men i princippet kan den godt også være den bredeste.


mandag den 4. maj 2015

Væltet brændestak 18.04.2015

Skoven ved sommerhuset har en imponerende produktion. Vi fælder og saver, men brændeovnen kan ikke følge med. Endda må man sande, at stakken er fældet! I baggrunden er der varme til flere sæsoner.


tirsdag den 20. januar 2015

Solnedgang over Kilen 30.12.2014

Tæt under vintersolhverv går Solen ned i syd-sydvest. Retningen er god nok, som det ses på træet, hvis grene er tvunget helt om på ryggen - hvis det altså er den øst-sydøstre side - af vest-nordvestenvinden og Planetens nordlige vestenvindsbælte.


onsdag den 17. december 2014

tirsdag den 25. november 2014

Ved Astrup Vig 05.04.2010

Der står et tussegammelt birketræ nede i skoven ved sommerhuset. Selv blandt sine birkefrænder - sikkert børn og børnebørn - skiller det sig ud. Lidt mægtigt, men også afmægtig - lidt uhyggeligt, men også hyggelig...


fredag den 27. juni 2014

Kildalens bund 20.06.2014

Erosionsdal i det ellers flade moræneland ved Klosterheden fra sidste istid. Et 10-20.000 års tilbageblik.


lørdag den 21. december 2013

Klosterheden 15.12.2007

Tæt under solhverv higer man efter lys, symboliseret af dette miserable træ, hvis knækkede top lige når en sidste solstråle alt for tidligt på eftermiddagen - men nu vender det...

 
Posted by Picasa