Viser opslag med etiketten Fortidsminde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fortidsminde. Vis alle opslag

lørdag den 18. april 2020

14. april 2020 Solulve over bavnehøjene


Det her billede tog jeg i tirsdags ud af mit vindue på kontoret på Fælledvej i Struer.

Under den nyopstandne (som Messias i den nys overstående Påske) Sol ses de ret imponerende bavnehøje i profil mod himlen.

Oppe omkring Solen ses flere optiske fænomener - bisole først og fremmest. De kaldtes tidligere for solulve og spillede en rolle tilbage i historien, måske så langt tilbage som bronzealderen, hvor højene er fra. Solulve skulle være med til at jage Sol og Måne hen over himlen og drive årets gang.

Man ser også på billedet 2 ligesom parabelbunde; en meget flad en, der går gennem bisolene og Solen; og en spids, hvis bund ses øverst over Solen.

Endelig er der en kreds eller cirkel om Solen.

Jeg stod der et kvarter i bar benovelse over dette himmelfænomen, der var i symbiose med vor lokale fortid på bavnehøjene - billedet er taget omkring kl. 07.30 - solulve på jagt.

Når Fenrisulven fanger og sluger Solen har vi Ragnarok, jf. Snorris Edda fra ca. 1230-40: Her gengivet af Louis Moe 1929:


søndag den 1. september 2019

Aftensol over tyske løbegrave ved Sanden Bjerregaard 24, jul. 2019


På Galleri Lien, Slettestrand så vi Prins Henriks imponerende bronceskulpturer, bl.a. næsehorn og giraf. Det var ret fantastisk i sig selv, ligesom udsigten over Jammerbugten, den her sommeraften. Prinsen var en rigtig kunstner, og han har skrevet et digt om det her sted i 2014 (men hverken Vorupør eller Løgstør ligger ved Jammerbugten, men det er nok kunstnerisk frihed frem for geografisk skørlevned, tænker jeg):

"Jammerbugten"

Kantet af skrænter og hyllet i skyer

breder de øde strande sig;

de rummer en afsides plet med en blomst:

Her ligger Vorupør i al sin ynde.

Når sjælen trænger til et svalende bad,

skal vi vaske alle bekymringer bort

og fortsætte rejsen

mod den sikre ankerplads

i havnen i Harboøre.

På hedestrækninger med strejf af grønt

er der plads til ublufærdige kroppe,

som boltrer sig i den frie natur.

Man er i fare for vovede eventyr,

dydige eller usømmelige,

i klitterne nær Løgstør.

Men både I som spadserer lykkeligt

sammen, og I som går alene,

vil straks, i morgen, hver eneste dag,

finde et fornøjeligt hjem

og et muntert humør

i den fredelige Jammerbugt.

torsdag den 4. oktober 2018

tirsdag den 11. september 2018

Bunker i bygevejr 09. september 2018


Ved Oddesund Syd findes bl.a. denne bunker, som 75 års vejr og vind har sat sit præg på. Jernbetonen krakelerer lidt, og fugten trækker kalk ud - og her også lidt rust fra bindejernet indeni. Aflejringerne  af kalk, der førers med regnvandet danner sit eget mønster af ny natur i overfladen af dette krigsminde.