Viser opslag med etiketten Skrift. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Skrift. Vis alle opslag

søndag den 5. oktober 2014

Smedegadetunnellen, Struer 19.09.2014

Billeder skal gerne tale for sig selv, og der er derfor kun ét ad gangen her på bloggen.

Men se lige dét her sammen med forrige indlæg om bemaling om 'Ständige Anlagen' i en bunker fra 1942-1944.

Jeg stod lidt og betragtede den nutidige grafitti, da jeg vandrede hjem fra en koncert i Struer Jazzklub med den tidligere østtysker Sarah Elgeti, og jeg tænkte "Berlinmur" og hørte Bowie et fjernt sted  for mit indre øre synge ¨...standing by the Wall" (fra sangen Heroes), og efter bunkerbemalingen syntes jeg, der var en rød tråd, som jeg godt nok har lidt svært ved at komme nærmere, uden at det bliver alt for langt til fotografier...

lørdag den 4. oktober 2014

Ständige Anlagen i Oddesund Nord 21.09.2014

I en bunker (Regelbau L410A) lige vest for Broen ved Oddesund Nord findes en varemærkning fra krigens tid: "St". Det garanterer holdbarheden over for ild - en særlig "ausbaustärke" med 2 meter tykke mure. Rart at vide, når man skulle søge tilflugt i en skarp situation i det, der kunne blive et gravkammer. Her i indgangen er den gamle camouflagemaling ret velbevaret og danner, sammen med "varemærkningen" og salpeterudtræk fra de sidste ca. 72 år et - synes jeg - smukt mindesmærke.