Viser opslag med etiketten Nat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nat. Vis alle opslag

mandag den 28. september 2015

Blodmåne i aftagende 28.09.2015

Endnu et optisk fænomen med afbøjning af lys i jordens atmosfære (se neden for om efterårsjævndøgn, der ikke var helt jævnt på grund af dagslysets afbøjning i atmosfæren). Her med 'blodmånen' sendes de røde og orange stråler fra hele spektret af farver, der ellers har løbet parallelt som 'hvidt' lys helt 'oppe' fra Solen, ind på en ny kurs. Den optiske afbøjning i Jordens atmosfære får de mest 'frekvente' (hvis man kan sige det) farver - rød og orange - ind i et drej mod Månen, når den formørkes af Jordens skygge ift. Solen og er lige i midten af skyggen. Her på billedet kan man se, at det hvide lys er på vej tilbage så småt ('aftagende' ville vi sige, hvis det ikke var en blodmåne, der var tale om - for her er det omvendt; hvis I forstår, hvad jeg mener).


søndag den 5. oktober 2014

Smedegadetunnellen, Struer 19.09.2014

Billeder skal gerne tale for sig selv, og der er derfor kun ét ad gangen her på bloggen.

Men se lige dét her sammen med forrige indlæg om bemaling om 'Ständige Anlagen' i en bunker fra 1942-1944.

Jeg stod lidt og betragtede den nutidige grafitti, da jeg vandrede hjem fra en koncert i Struer Jazzklub med den tidligere østtysker Sarah Elgeti, og jeg tænkte "Berlinmur" og hørte Bowie et fjernt sted  for mit indre øre synge ¨...standing by the Wall" (fra sangen Heroes), og efter bunkerbemalingen syntes jeg, der var en rød tråd, som jeg godt nok har lidt svært ved at komme nærmere, uden at det bliver alt for langt til fotografier...

søndag den 29. juni 2014

Pallisgaard-bakkedraget 28.06.2014

Henad midnat set mod nord øst fra hjørnet af min grund på Forssavej i Struer gennem min telelinse tværs over Kilen.


lørdag den 4. januar 2014

Valmue 10.07.2010


Valmueblomsten midt mellem knop og frøstand er en fascinerende smuk rodebutik.

 
Posted by Picasa

søndag den 30. juni 2013