Viser opslag med etiketten Skyer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Skyer. Vis alle opslag

søndag den 30. august 2020

Gilleleje 06. august 2020


Det var så min første solnedgang over Kattegat, men Kattegat kan altså også noget!

 

søndag den 1. september 2019

Aftensol over tyske løbegrave ved Sanden Bjerregaard 24, jul. 2019


På Galleri Lien, Slettestrand så vi Prins Henriks imponerende bronceskulpturer, bl.a. næsehorn og giraf. Det var ret fantastisk i sig selv, ligesom udsigten over Jammerbugten, den her sommeraften. Prinsen var en rigtig kunstner, og han har skrevet et digt om det her sted i 2014 (men hverken Vorupør eller Løgstør ligger ved Jammerbugten, men det er nok kunstnerisk frihed frem for geografisk skørlevned, tænker jeg):

"Jammerbugten"

Kantet af skrænter og hyllet i skyer

breder de øde strande sig;

de rummer en afsides plet med en blomst:

Her ligger Vorupør i al sin ynde.

Når sjælen trænger til et svalende bad,

skal vi vaske alle bekymringer bort

og fortsætte rejsen

mod den sikre ankerplads

i havnen i Harboøre.

På hedestrækninger med strejf af grønt

er der plads til ublufærdige kroppe,

som boltrer sig i den frie natur.

Man er i fare for vovede eventyr,

dydige eller usømmelige,

i klitterne nær Løgstør.

Men både I som spadserer lykkeligt

sammen, og I som går alene,

vil straks, i morgen, hver eneste dag,

finde et fornøjeligt hjem

og et muntert humør

i den fredelige Jammerbugt.

tirsdag den 27. august 2019

Sensommerdouce ved Kilen 24. august 2019

Tunge skyer og tordenregn i ugens løb fik mig til at tænke Thøger Larsen:

Hundedags-hede
Hænger fra Høstens Himmel
Solen er nede,
kuplede Skyers Vrimmel
brummer i vrede

[Hundedagene slutter vist rent faktisk den 23. august og startede den 22. juli]

søndag den 26. juni 2016

Jeppes Led Strand 26.06.2016

Her til aften var vi alle farveskalaen farvenuancer igennem medens Solen gik ned over Nissum Bredning og skyer trak op sydfra med regnbyger. Her er et af de gyldne øjeblikke.


lørdag den 6. februar 2016

Oddesund 09.08.2015

Den lune sommerdag går mod nat, mens et lavtryk går i land oppe fra nordvest.


onsdag den 23. september 2015

Efterårsjævndøgn 23.09.2015

Efteråret er over os. Det kommer snigende og løber os koldt ned ad ryggen - når vi sidder uden for og nyder den klare luft og en lille virkelighedsflugt fra den stadig svagere efterårssols lunkne stråler til den sommersol, der virkelig bager - bag os! Nu er dag og nat lige lange rent momentant, og mørket vokser på lysets bekostning en tid endnu frem til jul, hvor vi kan se frem mod næste jævndøgn til foråret. Mit billede neden for er godt nok fra den 20.11.2014, men jeg fandt det til dagen passende.


mandag den 21. september 2015

Kallerup Strand den 19.04.2015

Fra den stenede, forblæste og bølgehærgede strand på Thyholm - Kallerup Strand, der er et besøg værd i al slags vejr, men kræver lokalkendskab og en del km på små grusveje - så denne solnedgang fantastisk ud. Jeg giver den 6 stjerner ud af 6. Men jeg stod der og så det. Jeg følte den milde forårsdags forsigtige varme svinde og nattens kølighed komme snigende bagfra. Jeg stod der med forårets duft af nyharvet muld sammen med strandens dufte og lyde. Mit billede er kun en svag kopi virkeligheden den aften, men en kopi der dog for mig giver oplevelsen nyt liv.

Her er Solen netop gået ned bag Thyborøn, hvis lave skyline anes i det fjerne - ovre på den anden side af Nissum Bredning. Dagen og natten mødes og forenes i ét eksplosivt nu, der giver en fornemmelse af evighed.


søndag den 2. august 2015

fredag den 24. juli 2015

Astrup Vig 23.07.2015

Jeg ku' godt li' de her pastelfarver over og i Fjorden - mod det døde træs sorte silhuet.

søndag den 21. juni 2015

mandag den 15. juni 2015

Doverodde skyline 14.06.2015

Gamle patinerede skure med fiskegrej og forskellige tage, som dog på sin vis er ens - i hvert fald sammen en helhed.

lørdag den 2. maj 2015

Solnedgang på Kallerup Strand 19.04.2015

Solnedgangsbilleder er lidt trivielle - der er i hvert fald mange af dem. Jeg melder også et solnedgangsbillede på. Her går Solen ned i et luende bål for at bruge Skjoldborgs vending. Selv kan jeg lide vandfladens blå pastel i forhold til klintens sorte silhuet til højre. Fra den øde strand ved Kallerup, Thyholm sås i virkeligheden Thyborøns bag Nissum Bredning, men foran det punkt i horisonten, hvor Solen gik ned.


søndag den 19. april 2015