Jeg sad og kiggede billeder fra sommerens løb. Der var en del af den her rustne dør fra en bunker i Oddesund Nord. Forfaldet fascinerer og er flot på sin egen måde. Det fik mig til at mindes "Rust Never Sleeps", og det er jo også rigtig her godt 40 år efter Neil Youngs legendariske album med Crazy Horse. Et genhør senere synes jeg, billedet lyder sådan her:
Out of the blue and into the black
You pay for this and they give you that
Once you're gone you can't come back
When you're out of the blue and into the black
The king is gone but he's not forgotten
Is this the tale of Johnny Rotten?
It's better to burn out than to fade away
The king is gone but he's not forgotten
Hey, hey, my, my
Rock and roll can never die
There's more to the picture than meets the eye
Hey, hey, my, my
Noter:
1. The King: Elvis døde året forinden efter en ballistisk karriere.
2. Johnny Rotten var forsanger i Sex Pistols, der lige var opløst straks efter første album (og Sid Vicious var i øvrigt lige død af en OD kort før Youngs album blev udgivet).
3. Sangen er tolket på mange måder, men jeg tror nu ikke, den var en anbefaling af selvmord; selvom Cobain citerede den i sit afskedsbrev, medmindre det ikke var et afskedsbrev, men en 'note to self' før et tilfældigt uheld.
4. Sangen handler vist om at give maks gas, og så stoppe på toppen; men nu er Young hverken ung eller har stoppet - efter mere end 40 års karriereforløb, der dog ikke har været ballistisk, men mere satellit-agtig.
