I skydækket på vej til Teide på Tenerife fortalte busguiden, at denne pinje var Spaniens bredeste - 9 meter - det viste sig dog at være 9 meter i omkreds; men i princippet kan den godt også være den bredeste.
Jeg har i tusindvis af fotografier liggende. Jeg sætter lidt af dem på denne blog, når jeg støder på dem, og synes, de måske burde ses af andre...
tirsdag den 5. maj 2015
mandag den 4. maj 2015
Væltet brændestak 18.04.2015
Skoven ved sommerhuset har en imponerende produktion. Vi fælder og saver, men brændeovnen kan ikke følge med. Endda må man sande, at stakken er fældet! I baggrunden er der varme til flere sæsoner.
søndag den 3. maj 2015
Mini-skrueis på Kilen 26.01.2014
Bølger og strøm og den hårde frost havde dannet smukke figurer, som jeg gik og fotograferede i mere eller mindre tilfældige vinkler.
lørdag den 2. maj 2015
Solnedgang på Kallerup Strand 19.04.2015
Solnedgangsbilleder er lidt trivielle - der er i hvert fald mange af dem. Jeg melder også et solnedgangsbillede på. Her går Solen ned i et luende bål for at bruge Skjoldborgs vending. Selv kan jeg lide vandfladens blå pastel i forhold til klintens sorte silhuet til højre. Fra den øde strand ved Kallerup, Thyholm sås i virkeligheden Thyborøns bag Nissum Bredning, men foran det punkt i horisonten, hvor Solen gik ned.
søndag den 26. april 2015
Uskarp aftenstemning 17.04.2015
Jeg skulle have haft mere fokus på at fokusere, men jeg havde fokus på den vanvittige farvekombi af orange og violet
søndag den 19. april 2015
tirsdag den 7. april 2015
Dugfrisk søgræs i bækken 06.04.2015
Tidlig 2. påskedag med sol og rimfrost og rigeligt vand i bækken ved sommerhuset - faktisk vand med vand på.
Abonner på:
Opslag (Atom)
