søndag den 8. november 2015

Oddesund Syd 26.02.2012

En forfalden mole holder helt fri på en kold, stille februardag (og ja, billedet tilter lidt til højre, men jeg synes, det gør den gamle, slidte mole mere potent).


tirsdag den 20. oktober 2015

Kilen 27.09.2015

Det var en lidt rå og kold aften, men alligevel med lidt gyldne kanter på himlen med de 3 forskellige slags skyer.


mandag den 5. oktober 2015

Gnomon på Vejrum Kirke 03.10.2015

Jeg har kaldt dette solur for Danmarks ældste, men muligvis er der ét ligeså gammelt på Vestervig Kirke. Vejrum Kirke er en rigtig smuk landsbykirke mellem struer og Holstebro. Her har været "levende vand" i en lille å, og tidlig kristen dåbsaktivitet. Dét ser jeg soluret med tidebønsbetegnelser som et tegn på, her har været munke og et dåbskapel, længe før denne kirke blev bygget og soluret genanvendt som ren byggesten. Den romanske bue over vinduet modsvarer fint solurets bue - former, der hænger sammen og hver for sig rækker over et stort spænd af tid.


mandag den 28. september 2015

Blodmåne i aftagende 28.09.2015

Endnu et optisk fænomen med afbøjning af lys i jordens atmosfære (se neden for om efterårsjævndøgn, der ikke var helt jævnt på grund af dagslysets afbøjning i atmosfæren). Her med 'blodmånen' sendes de røde og orange stråler fra hele spektret af farver, der ellers har løbet parallelt som 'hvidt' lys helt 'oppe' fra Solen, ind på en ny kurs. Den optiske afbøjning i Jordens atmosfære får de mest 'frekvente' (hvis man kan sige det) farver - rød og orange - ind i et drej mod Månen, når den formørkes af Jordens skygge ift. Solen og er lige i midten af skyggen. Her på billedet kan man se, at det hvide lys er på vej tilbage så småt ('aftagende' ville vi sige, hvis det ikke var en blodmåne, der var tale om - for her er det omvendt; hvis I forstår, hvad jeg mener).


onsdag den 23. september 2015

Efterårsjævndøgn 23.09.2015

Efteråret er over os. Det kommer snigende og løber os koldt ned ad ryggen - når vi sidder uden for og nyder den klare luft og en lille virkelighedsflugt fra den stadig svagere efterårssols lunkne stråler til den sommersol, der virkelig bager - bag os! Nu er dag og nat lige lange rent momentant, og mørket vokser på lysets bekostning en tid endnu frem til jul, hvor vi kan se frem mod næste jævndøgn til foråret. Mit billede neden for er godt nok fra den 20.11.2014, men jeg fandt det til dagen passende.